Elisabeth Wolfhagen

Om mig..




Om mig.

Jeg er en 55 årig kvinde, som er mor til tre dejlige børn. Emil på 26 år, Mikkel på 24 år og Kristine på 16 år. De store drenge er flyttet hjemmefra i 5ælles lejlighed i Aalborg, og læser begge på Aalborg Universitet. Jeg bor sammen med Kristine, som dog er på efterskole i skoleåret 24/25. Efter jeg afsluttede min kandidat eksamen i biologi i 1996, valgte jeg at uddanne mig til massør, siden er andre uddannelser kommet til. Allerede i løbet af mit studie gik det op for mig, at det menneske som jeg ønskede at blive klogere på, ikke var eksisterende i den videnskabelige verden. Så da jeg faldt over massør uddannelsen, håbede jeg, at jeg kunne finde sandheden om mennesket her.

 

Jeg har nu arbejdet med mennesker og deres skavanker i over 25 år, og synes, at jeg er blevet en del klogere. Jeg har i de 25 år forsøgt at finde årsager til opståede skavanker/sygdomme, og har måtte sande, at årsagen til de opståede problematikker sjældent skal findes udelukkende i det fysiske. Det fysiske er den udløsende faktor, men ofte ligger der en psykisk årsag bag. Jeg har samtidig erfaret, at det ofte heller ikke er tilfældigt, hvor på kroppen skavanken opstår, i forhold til den psykiske tilstand.


Når jeg masserer, har jeg mulighed for at behandle på tre niveauer. Det fysiske plan, det psykiske plan og det åndelige plan. Alt efter hvilken klient der beder om min hjælp, fornemmer jeg, hvilke planer jeg skal arbejde på, for at få det største udbytte af min behandling.


På det fysiske plan arbejder jeg med at løsne op for spændte muskler/myoser, som jeg fjerner med tryk. Samtidig gør jeg meget ud af at lave en behagelig massage, så man oplever at jeg er gået i dybden, men at det har været en behagelig oplevelse. For at skavanken ikke skal opstå igen, er det vigtigt for mig, at finde frem til årsagen til at problemet er opstået. Det kan være forkert brug af kroppen eller det man har med af gøre, og jeg rådgiver gerne om dette. Ofte ligger der andre årsager bag, som vi forsøger at sætte ord på. Er problemet noget som klienten ikke er bevidst om, kan jeg søge svar i universet.


Den åndelige side af mig er medfødt, og bevidst arbejdet med i over 20 år. Jeg er med jævne mellemrum på kurser eller søger supervision, for at udvikle kontakten til min åndelige side. Den åndelige side af mig benytter jeg mig af i mit arbejde, dels ved at søge svar til klienten, og dels til at stille mig til rådighed for energi fra universet, som jeg kanaliserer til klienten, for at forbedre klientens tilstand. Jeg arbejder blandt andet med en  urgammel høj frekvent energi, Svane energien, som renser og fornyer.